Bebyggelsen Ved Stampedammen ligger i udkanten af Hørsholm i Usserød by med de store og nyligt fredede områder som nærmeste nabo.
Ved Stampedammen blev opført i 1962 og i 1963-64 præmieret af Hørsholm kommune. Funktionaliteten sammenkædet med æstetikken blev fremhævet, og vi, der bor her, sætter også pris på det fine miljø, som bebyggelsen er udtryk for.
Som tiden går, og mange nye boligbyggerier er kommet til, står det stadig klarere, at Ved Stampedammen er et helt enestående vellykket byggeri i fineste samklang med de grønne områder. Den enkle og klare arkitektur med de flade tage og de hvide mure samt vinduesbåndene i gårdene indebærer dog samtidig, at fejlgreb ved facadeændringer vil springe i øjnene og splitte helheden.
Bestyrelsen har i medfør af vedtægternes §9, stk.4, ladet Facadeudvalget udarbejde retningslinjer for vedligeholdelse af husene og for tilladelige ændringer/alternativer til bestående detaljer.
Bestyrelsen anbefaler, at den enkelte husejer, eventuelt skriftligt, sikrer sig, at håndværkere udfører fornyelse af detaljer nøjagtigt, som det de pågældende fjerner/udskifter. Vær opmærksom på, gennem årene har en del forkerte, ikke oprindelige detaljer sneget sig ind, som ikke skal bibeholdes, men tværtimod tilbageføres til oprindelig udseende.
Henvendelser til Grundejerforeningen vedrørende vedligeholdelse af husene og tilladelse til ændringer/alternativer til bestående detaljer rettes til Facadeudvalget.
Facadeudvalg:
Udvalgsmedlem Birthe Færch # 20
Udvalgsmedlem Anne Rosengaard Jørgensen # 31
Udvalgsmedlem Ulla Moldenhawer # 57
Een gang årligt foretager Maleudvalget en gennemgang af bebyggelsen og udarbejder på baggrund heraf en samlet oversigt over status for malede flader for alle husene. Oversigten udleveres til alle huse, som hermed har en oversigt over hvilke malearbejder de snarest bør iværksætte, så bebyggelsen kan fremstå som et hele. Alle henvendelser vedrørende den årlige maleoversigt rettes til Maleudvalget.
Maleudvalg:
Udvalgsmedlem Gert Nilsson # 56
Udvalgsmedlem Leif Christensen # 57
Udvalgsmedlem Knud W.Ø. Larsen # 58
Grundejerforeningen har udarbejet en vedligeholdelsesvejledning suppleret med retningslinier for opsættelse af solceller. Begge dokumenter kan hentes i feltet øverst til højre.
Maleudvalget udarbejder én gang årligt en oversigt over status for alle malede flader i bebyggelsen